Angst

Dr. Krag og Dr. Brooks besvarer spørgsmål om angst.

James Krag, M.D., er medlem af American Psychiatric Association, formand for Psychiatric Society i Virginia, og forhenværende formand for Virginia Association of Community Psychiatrists i fire år. Han er for tiden medicinsk leder af Liberty Point, et behandlingsprogram for unge med psykiatriske problemer.

Jim Brooks, M.D., er læge med speciale i psykiatri. Dr. Brooks blev uddannet ved Wayne State University School of Medicine i Detroit og fuldførte sin psykiatriske kandidattid ved University of Colorado Medical Center. Han er i øjeblikket tilknyttet adskillige centre for mentalt helbred i det syøstlige Iowa og har en privat psykoterapi-klinik i Fairfield, Iowa. Desuden er Dr. Brooks specielt interesseret i supplerende og alternative former for forebyggelsesorienteret sundhedspleje. Han har været en succesfuld Maharishi Ayurveda Health helbredskonsulent de sidste 30 år og udøver klassisk Fem Elementer Akupunktur. Dr. Brooks er forfatter af Ayurvedic Secrets to Longevity and Total Health, Prentice Hall, 1996 og har udgivet en undersøgelse af de gavnlige virkninger af Transcendental Meditation i behandlingen af posttraumatisk stress-syndrom (Journal of Counseling and Development, 1985).

Jeg bliver nervøs i visse situationer, som når jeg skal give præsentationer på arbejdet. Kan Transcendental Meditation hjælpe mig med at håndtere det?
 Svar

Dr. Krag: Frygten for at tale offentligt er en udbredt frygt og fører til følelser af panik, der er fysiologisk identiske med "kæmp-eller-flygt"-reaktionen. Transcendental Meditation frembringer det fysiologisk modsatte af "kæmp-eller-flygt"-reaktionen. Efterhånden som den TM-mediterende bliver mere vant til den rolige tilstand, er det på grundlag af videnskabelige undersøgelser forudsigeligt, at frygten gradvis vil svinde bort.

Dr. Brooks: Transcendental Meditation får sind og krop til at falde til ro, hvilket resulterer i mindskelse af stress. En af de bedste undersøgelser, der viser, hvordan TM mindsker stress, er en meta-analyse, som anvendte et af de bedste mål for stress, Spielberger State-Trait Anxiety Inventory. I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Clinical Psychology sammenlignede forskere Transcendental Meditation med forskellige andre afslapningsteknikker, inklusive Progressive Muscle Relaxation, EMG Biofeedback, Herbert Benson's Relaxation Response og andre meditationsteknikker. I denne undersøgelse fandt man, at TM mindskede stress ca. to gange mere end de andre metoder.

Ifølge denne meta-analyse af alle de stress-håndteringsprogrammer, der var til rådighed, da undersøgelsen fandt sted, er Transcendental Meditation det bedste program til mindskelse af stress. Som resultat af denne og andre undersøgelser, der viser TMs evne til at mindske stress, ordinerer mange læger i større og større grad TM som et effektivt værktøj til håndtering af stress. Fordi udøvelsen af TM fører til, at man føler sig rolig i stressende situationer, fortæller mange, at de føler sig mindre anspændt, når de taler offentligt.

Med fortsat udøvelse af Transcendental Meditation kan man blive mindre og mindre anspændt, hvorved man udvikler en stabil indre ro, der kan være en stødpude mod ellers stressende oplevelser. Videnskabelig forskning

Jeg er konstant under pres hjemme og på arbejdet, og mine venner siger, at jeg er stresset. Kan Transcendental Meditation (TM) hjælpe mig?
 Svar

Dr. Brooks: Tyve procent af alle amerikanere lider af en angstsygdom. Stress opstår, når en person har svært ved at hamle op med de krav, der stilles dem. Når man er ude af stand dertil, fører den resulterende angst mennesker til at selv-medicinere på forskellige måder: mad, TV, alkohol, cigaretter, stoffer og kaffe er almindelige eksempler. Men disse midler er kortsynede og skadelige forsøg på at mindske stressen i livet, fordi de ikke gavner en eneste funktion; faktisk forværrer de med tiden den enkeltes evne til at tilpasse sig. Så man kommer ind i en ond cirkel af stress, hvor jo mindre man er i stand til at klare en situation, desto mere medicinerer man sig selv, hvilket forværrer ens evne til at klare situationen og får én til igen at selv-medicinere.

Transcendental Meditation kortslutter denne onde cirkel af stress. Når man udøver TM, sidder man bekvemt på en stol i 20 minutter to gange daglig, lukker øjnene, starter processen og oplever, at sindet bliver mere og mere stille, roligt og afslappet. Når sindet falder til ro, kommer det til tankeprocessens kilde, den rene bevidsthed. I denne tilstand af hvilende årvågenhed er kroppen fuldstændig i hvile og sindet fuldstændig vågent. Den dybe fysiologiske hvile opløser stress. Som et resultat af, at sindet bliver roligere, beretter mediterende, at de føler mindre stress og belastning hjemme og på arbejdet. Videnskabelig forskning

Jeg er så anspændt; hvad hvis jeg ikke kan sidde stille nok til at meditere?
 Svar

Dr. Brooks: Oplevelsen af hvilende årvågenhed er behagelig og bekvem, og dette tillader dig at fortsætte med at sidde stille i tyve minutter to gange om dagen. Når det udøves regelmæssigt, vil dette program opløse stress i voksende grad, og med tiden vil du opleve mindre og mindre stress og nervøsitet. Som et naturligt resultat af denne mindskelse af stress falder sindet til ro, når du mediterer, og du vil ikke føle behovet for at rejse dig op og bevæge dig. Den direkte oplevelse af stilhed og fred tager vare på følelsen af rastløshed.

Med fortsat udøvelse spiller angst en mindre og mindre rolle i ens liv; man begynder at tage bedre beslutninger om de daglige aktiviteter, fordi man er bedre i stand til at håndtere stress. Så med tiden bliver man mere og mere stressfri. Det gode ved TM er, at selvom folk er meget anspændte, vil de stadig være i stand til at meditere let og uanstrengt. Til forskel fra andre meditationsteknikker, som ofte kræver koncentration, er TM en enkel, naturlig teknik, der ikke kræver nogen som helst indsats. Videnskabelig forskning

Vil det at tvinge mig selv til at sidde stille og meditere ikke bare gøre mig mere anspændt? 
 Svar

Dr. Krag: Forskning har fastslået, at nogle former for "afslapningsteknikker" faktisk får en person med en angstsygdom til at blive mere angst. Men tusindvis af mennesker med mange års angst har oplevet, at de ved at lære Transcendental Meditation kan mindske deres angst. Med korrekt vejledning af en TM-lærer er de i stand til at få en følelse af ro, der er temmelig usædvanlig og behagelig for dem. Hvis du er i stand til at tænke en tanke, kan du lære Transcendental Meditation. Videnskabelig forskning

Jeg har så travlt, at selv om jeg lærte Transcendental Meditation, er jeg bange for, at jeg aldrig ville gøre det?
 Svar

Dr. Brooks: Vi tager alle tid til at genoplade vores batterier. Vi tager alle tid til at sove, spise og tage bad hver dag. Transcendental Meditation er en teknik til at hindre stress i langsomt at ophobes med tiden — og forhindre stress i at gribe ind i ens evne til at fungere og nyde livet. Det er en metode for sind og krop til at nå et meget dybt niveau af hvile og blive mere og mere uberørt af stress. Livet bliver en oplevelse af vækst, hvor man ser frem til nye erfaringer, fordi man er i stand til let at håndtere dem som et resultat af tilstrækkelig hvile, øget energi og integration af sind og krop. Den korte tid, der kræves for at meditere hver dag, er en god investering. Videnskabelig forskning