Sygdomme hos børn og unge

Dr. Stixrud og Dr. Clark besvarer spørgsmål om sundhed for børn og unge.

William Stixrud, Ph.D. er klinisk neuropsykolog og direktør i William Stixrud & Associates i Silver Spring, Maryland, en praksis, der er specialiseret i indlæringsproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser samt  sociale og følelsesmæssige problemer. Dr. Stixrud er gæsteforelæser ved Children's National Medical Center i Washington, D.C.

Christopher Clark, M.D., er uddannet på Yale University School of Medicine, Department of Psychiatry, og har modtaget et stipendium til studie af børnepsykologi fra University of Washington. Han har været læge i mere end 20 år og er for tiden psykiater i Vero Beach, Florida.

Kan børn lære TM? Hvis ja, er der nogen negative bivirkninger?
 Svar

Dr. Clark: Børn kan begynde på Transcendental Meditation, når de er ti år. Der er ingen bivirkninger — forskning har kun fundet positive virkninger,  såsom bedre fokus, klarhed i sindet, bedre karakterer i skolen, større intelligens, mere krativitet og bedre selvværd. Børn under ti år kan lære en speciel teknik, der udøves, mens de går, og som har vist sig at have en harmonisk og stabiliserende virkning.Videnskabelig forskning

Alle bliver nervøse over et eller andet, men min datter er virkelig sensitiv. Hun har angstanfald, når en matematikprøve står for døren, og næsten hvad som helst kan udløse det. Er det normalt?
 Svar

Dr. Stixrud: Angst er meget almindelig hos børn. Faktisk er der rigtig mange børn med angst-problemer, som ikke er blevet diagnosticeret, fordi man ikke tager angst hos børn alvorligt. Man burde tage det alvorligt, for angst er porten til mange andre mentale sundhedsproblemer, forstået på den måde, at hvis du undersøger mennesker, der er deprimerede som voksne, har de næsten alle haft problemer med angst som børn.

En af verdens førende eksperter i stress mener, at depression er resultatet af en nedslidt stress-reaktion. Med andre ord, hvis du ofte oplever angst som barn, og din stress-reaktion —  eller kæmp-eller-flygt-reaktion — konstant prøver at beskytte dig og fylde din hjerne og krop med stress-hormoner, så kan det fungere for en tid. Men til sidst bliver stress-reaktionsystemet slidt ned, og når det sker, giver du op.

Mange angstsygdomme hos børn — hvad enten det er panikanfald, angst ved adskillelse eller en generel angst — er forbigående, hvilket betyder, at de forsvinder af sig selv. Men hos en betydelig del af børn med angstproblemer kommer de igen og igen; den bedste indikator for senere mentale sundhedsproblemer er angst i barndommen.

Derfor siger eksperterne: "Du skal behandle det." Hvis du har et barn med angst, skal du behandle det, ikke kun for at lindre dets lidelse, men fordi det sandsynligvis vil blive værre, hvis du ikke behandler det. Hvis du kan behandle børns angstproblemer effektivt, mindsker du signifikant sandsynligheden for, at de udvikler depression, vanedannende adfærd eller andre slags mentale sundhedsproblemer. Så behandling af angst er meget vigtigt.Videnskabelig forskning

Hvilken slags behandling kan hjælpe min datter?
 Svar

Dr. Stixrud: En af de bedst dokumenterede metoder til at håndtere angst hos børn er at lære dem at give sig selv dyb hvile. Jeg mener, at Transcendental Meditation bliver et meget vigtigt værktøj, ikke blot i behandlingen af børn med angst-problemer, men også i forebyggelsen af angst-sygdomme. Det er fordi angstsygdomme dybest set afspejler en kæmp-eller-flygt-reaktion, der er hyperaktiv. Og vi ved fra forskning, at med tiden normaliserer udøvelsen af Transcendental Meditation i stigende grad denne kæmp-eller-flygt-reaktion eller gør den mere effektiv. Videnskabelig forskning

Er en vis mængde stress ikke godt for os?
 Svar

Dr. Stixrud: Det er ikke sådan, at vi ønsker, man aldrig føler angst. Hvis der sker noget truende, er det godt at føle en vis angst; man ønsker at føle en vis stress, for det er dét, der får en til at løbe bort fra et rovdyr eller en farlig situation. Naturen programmerer os til at være i stand til at håndtere fare gennem kæmp-eller-flygt-reaktionen.

Hvad vi ønsker er en optimal reaktion på stress, så vi kan håndtere den, når vi er i en virkelig nødsituation. Men så forsvinder den, vore stress-hormoner normaliserer sig, og vi føler os ikke kronisk angst, bekymrede eller handler tvangsmæssigt. Transcendental Meditation kan potentielt spille en enorm rolle ved at vaccinere børn mod angst og de problemer, der opstår på grund af kronisk angst i barndommen og ungdommen. Videnskabelig forskning

Min teenagesøn er ikke bare anspændt, han bliver ofte deprimeret. Er Transcendental Meditation noget, der kan hjælpe?
 Svar

Dr. Clark: Angst og depression er symptomer på stress. Børn og unge møder ofte stress hjemme og i skolen, ligesom voksne gør på deres arbejde og i forholdet til andre mennesker. Undersøgelser har demonstreret, at TM ikke kun reducerer stress, den øget den indre lykke og resulterer i forbedret fleksibilitet, sociale evner og selvværd. Når børn og unge lærer Transcendental Meditation, har de en tilbøjelighed til at finde godkendelse indefra i stedet for at behøve den udefra, hvilket fører til større uafhængighed og mindre indflydelse fra gruppepres.

Forskning viser, at med regelmæssig udøvelse af Transcendental Meditation forbedrer studerende markant deres boglige færdigheder og sociale evner. Et slående eksempel på en skole, hvor eleverne udøver Transcendental Meditation, er Maharishi School of the Age of Enlightenment i Fairfiels, Iowa, hvor eleverne har demonstreret et højt niveau af succes i boglig viden, kunst og sport. Videnskabelig forskning

Min søn er begavet, men synes ikke at gøre en indsats. Kan TM hjælpe ham med at klare sig bedre?
 Svar

Dr. Clark: Sommetider gør opvakte elever ikke en indsats i skolen, fordi de er stressede, deprimerede eller keder sig. Men når man lærer Transcendental Meditation og udøver den regelmæssigt, mindskes disse symptomer på stress, depression eller kedsomhed. Og fordi der er mere indre lys, mere indre glæde, øges også evnen til at værdsætte andre og omgivelserne. En virkelig opvakt elev er ikke bare intelligent — det er ikke intellektet alene, der tillader et barn at klare sig godt i skolen og blive en fuldt udviklet elev — en virkelig sund og opvakt elev er også sund, glad og socialt veltilpasset. Videnskabelig forskning

Min datter er overvægtig, og jeg er bekymret for hendes helbred. Kan Transcendental Meditation hjælpe?
 Svar

Dr. Clark: Overvægt er et stort helbredsproblem hos børn og unge mennesker. Desværre er det blevet en epidemi i løbet af de sidste 20 år, og det har vidtrækkende konsekvenser for helbredet. Overvægt i barndommen er forbundet med diabetes og hjerte/kar-sygdom senere i livet.

Overvægt er forbundet med både dårlige spisevaner og mangel på motion. Udøvere af TM fortæller ofte, at de føler sig mere i harmoni med deres krop, efter at de er begyndt at meditere. Det er, fordi Transcendental Meditation giver dyb hvile og opløser stress, og det er trætheden og stressen, der blokerer feedback-meddelelser til kroppen og sindet. Når børn føler sig mere årvågne og klarttænkende med regelmæssig meditation, er det mere sandsynligt, at de vælger sundere mad og aktiviteter.

Forskning i Transcendental Meditation viser øget energi og en mere afbalanceret fysiologi. Med regelmæssig udøvelse havde de, der følte sig sløve, en tendens til at blive mere fysisk aktive. Af disse årsager kan udøvelse af Transcendental Meditation være den vigtigste ting, et overvægtigt barn kan gøre for sit helbred. Videnskabelig forskning