Depression (unge)

Dr. Stixrud besvarer spørgsmål om depression hos unge.

William Stixrud, Ph.D. er klinisk neuropsykolog og direktør i William Stixrud & Associates i Silver Spring, Maryland, en praksis, der er specialiseret i indlæringsproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser samt  sociale og følelsesmæssige problemer. Dr. Stixrud er gæsteforelæser ved Children's National Medical Center i Washington, D.C.

Min teenagesøn har invaliderende problemer med depression. Kan TM hjælpe?
 Svar

Dr. Stixrud: Vi ved, at der er en genetisk komponent i depression, selv om gener bidrager meget mindre til depression end til andre sygdomme som autisme og ADHD. Det genetiske bidrag til depression er på 35-50%, hvilket betyder, at det meste af bidraget ikke kommer fra generne. Det kommer fra erfaringer, og den hovedskyldige er stress.

Så det er yderst vigtigt at forebygge depression hos børn?
 Svar

Dr. Stixrud: En af verdens førende eksperter i mentalt helbred hos børn og unge siger, at den største politiske prioritet i dette land bør være forebyggelse af mentale helbredsproblemer hos børn og unge. Ved at forebygge disse problemer i barndommen og ungdomsårene kan vi forebygge de fleste voksne mentale sundhedsproblemer, for hvilke vi betaler en enorm pris i form af menneskelig lidelse og sundhedsudgifter.

Er Transcendental Meditation noget, du anbefaler til dine patienter?
 Svar

Dr. Stixrud: Ja, og jeg er ikke den eneste. En førende ekspert i hjernens udvikling i barndommen og mentale sundhedsproblemer rådgav på denne måde engang en af mine unge patienter, der ønskede at holde op med at tage medicin for depression: "Du har min velsignelse, så længe du gør tre ting: du overholder et regelmæssigt skema, du får masser af søvn, og du lærer at meditere." Han sagde dette, fordi han arbejdede på The National Institutes of Health, hvor forskere studerede forbindelsen mellem stress og depression. Han vidste, at når mennesker bliver deprimerede, kommer deres stress-hormoner ud af balance. Dette kan forebygges ved at normalisere stress-reaktionen. Udøvelse af Transcendental Meditation to gange daglig hjælper unge mennesker med at opbygge orden, struktur og rutine i deres dagligdag, hvilket tillader nevesystemet at fungere bedre.

Er depression et udbredt problem for børn?
 Svar

Dr. Stixrud: Ja, og en af de virkelig foruroligende ting ved depression er, hvor hyppig den er blandt unge mennesker. Der er ikke fuldstændig enighed, men mange fagfolk på dette område mener, at vi er vidne til en depression-epidemi. Praktisk talt alle er enige om, at begyndelsen på depression sker i en meget tidligere alder; for en generation eller to siden var den 34 eller 35 år, nu er den 14 år.

Forskere siger, at depression danner ar i hjernen, så selv om teenagere behandles for depression og opløftes, er de mere pessimistiske, end de var tidligere. De har større besvær med at sove, end de havde før, hvilket øger risikoen for, at de bliver deprimerede igen. Og hver gang, en person bliver deprimeret, er det mere sandsynligt, at han eller hun vil få depressioner hele livet. Derfor siger eksperterne, at den højeste prioritet burde være forebyggelse af mentale helbredsproblemer hos unge.

Det synes, som om der er mere pres på unge mennesker end tidligere?
 Svar

Dr. Stixrud: Jeg så en dreng med ADHD, da han var 10, og han var hyperaktiv, men også ukuelig, indtagende, ekstremt morsom, yderst opvakt og en enormt tiltalende dreng. Jeg så ham igen, da han var 16, og han var på anti-depressiv medicin. Jeg sagde: "Så hvad er historien med Zoloft (anti-depressiv medicin)?" Og han sagde: "Tja, de plejede at kalde mig Teflon-drengen, for da jeg var yngre, gled alt bare af mig. Jeg var altid i godt humør. Men så kom jeg i gymnasiet, og jeg fik ikke nok søvn. Jeg ønskede virkelig at gå på Duke (et universitet), og jeg begyndte at blive oppe til kl. 1 om morgenen hver nat og prøvede at klare mig i skolen så godt, jeg kunne. Og jeg blev udslidt. Jeg blev simpelt hen deprimeret."

Og jeg tror, at dette sker igen og igen, især for piger, for når de først når puberteten, har piger meget større risiko for at blive deprimerede end drenge. Jeg rådgiver en hel del på private pigeskoler, hvoraf mange stiller høje faglige krav. Jeg prøver at hjælpe dem med at forstå, at i det lange løb ønsker vi ikke, at disse teenagere bliver så trætte og stressede, at de bliver deprimerede. Ved Harvard, f.eks., svarede 80% af de studerende i en avis-spørgeundersøgelse, at de havde følt sig deprimerede det sidste år.

Så TM kan give disse børn og teenagere lindring for stress?
 Svar

Dr. Stixrud: Det er min mening, at det at lære børn at udøve Transcendental Meditation velsagtens er det bedste, vi på nogen måde kan gøre for dem. Jeg siger dette, fordi det kan hjælpe dem med at skabe omgivelser, der er relativt fri for stress, at normalisere deres egen reaktion på stress, at opbygge orden og regelmæssighed i deres rutiner og opleve et dybt niveau af glæde, kreativitet og energi.