Depression (voksne)

Dr. Krag besvarer spørgsmål om depression.

James Krag, M.D. er medlem af American Psychiatric Association, formand for Psychiatric Society i Virginia, og forhenværende formand for Virginia Association of Community Psychiatrists i fire år. Han er for tiden medicinsk leder af Liberty Point, et behandlingsprogram for unge med psykiatriske problemer.

Jeg sidder allerede for meget ned. Hvordan kan udøvelse af Transcendental Meditation hjælpe mig?
 Svar

Dr. Krag: Transcendental Meditation har en tendens til at skabe, hvad vi har mest brug for i vores liv — balance. Den har en sund, "normaliserende" virkning. Så for personer, der er blevet for stillesiddende, har den regelmæssige udøvelse af TM en tendens til at føre til mere aktivitet. Omvendt, hvis du er aktiv i en usund grad, fører regelmæssig TM-udøvelse til en mere afbalanceret livsstil. Efter min erfaring har de, der regelmæssigt udøver Transcendental Meditation, en mere stabil sindstilstand og mere stabil aktivitet.

Hvis jeg udøver Transcendental Meditation, vil jeg så stadig skulle tage anti-depressiv medicin?
 Svar

Dr. Krag: Personer med depression, der tager anti-depressiv medicin, kan helt sikkert have gavn af at udøve Transcendental Meditation. TMs gavnlige virkninger er kumulative og gradvise . . . hav ikke hastværk. Det er vigtigt at tillade hjernens fysiologi at normalisere sig. Fortsæt med din medicin og din meditation, og senere, efter en periode uden depression, kan du vælge at spørge din læge, om det er muligt at nedtrappe den. Jeg anbefaler, at du altid arbejder sammen med din læge angående din medicin og ikke holder op på egen hånd.

Jeg får med mellemrum stærke anfald af depression. Vil Transcendental Meditation forhindre disse anfald?
 Svar

Dr. Kaplan: Transcendental Meditation har en tendens til at have en afbalancerende virkning. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at TM vil forhindre alle episoder med depression, men forskning viser, at TM virkelig hjælper med at stabilisere sindsstemninger og har en sund virkning. Så det er et forsøg værd. Jeg har bestemt kendt mennesker, der havde færre depressive perioder efter at have lært TM.

Forskning viser også et fald i depression med udøvelsen af TM. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Counseling and Development viste f.eks., at patienter, der led af post-traumatisk stress, og som lærte Transcendental Meditation, udviste en signifikant reduktion af stress efter fire måneder, i modsætning til andre, der tilfældigt udvalgt blev anvist at modtage psykoterapi og ikke viste signifikant reduktion af depression.

Hvis jeg lukker øjnene, er mit sind fyldt med tanker om de ting, jeg skal gøre eller de problemer, jeg skal løse. Jeg kan ikke standse disse tanker, så hvordan kan jeg nogensinde udøve Transcendental Meditation med succes?
 Svar

Dr. Stixrud: Dette er ikke noget problem, da vi i udøvelsen af Transcendental Meditation ikke går mod sindets naturlige tendens til at være aktivt. Med TM leder vi sindet til mere forfinede eller stabile niveauer af aktivitet, og det medfører, at fysiologien får dyb hvile. Det er let og naturligt. Og forskning har vist, at når mennesker har denne oplevelse af hvilende årvågenhed dagligt, begynder de naturligt at føle sig mere rolige, klare og fokuserede i aktiviteten.