Cigaretrygning

Dr. Krag og Dr. Schneider besvarer spørgsmål om rygestop.

James Krag, M.D., er medlem af American Psychiatric Association, formand for Psychiatric Society i Virginia, og forhenværende formand for Virginia Association of Community Psychiatrists i fire år. Han er for tiden medicinsk leder af Liberty Point, et behandlingsprogram for unge med psykiatriske problemer.

Robert Schneider, M.D., F.A.C.C., F.A.B.M.R., har fået bevilliget mere end 20 millioner dollar af The National Institutes of Health (NIH) til sin banebrydende forskning i naturlige metoder til at kurere hjertesygdomme. Dr. Schneider er forfatter af Total Heart Health og mere end 100 medicinske forskningsartikler, og han optræder i mere end 1.000 medieberetninger, inklusive CNN Headline News, The New York Times og Time Magazine.

En af de vigtigste risikofaktorer for hjertesygdomme er cigaretrygning. Hvad kan Transcendental Meditation gøre for at hjælpe folk med at holde op med at ryge?
 Svar

Dr. Schneider: Rygning er i sandhed en stor risikofaktor for hjerteproblemer, lungekræft og mange andre tilstande, der fører til sygdom, invaliditet og død. Faktisk anses den af det amerikanske sundhedsministerium for at være den vigtigste årsag til dødsfald nu om dage.

Det er svært for læger at få deres patienter til at holde op med at ryge, men det er påvist, at udøvelsen af Transcendental Meditation er temmelig effektiv til at hjælpe mennesker med at holde op.

I en meta-analyse, eller studie, af al til rådighed stående forskning over rygestop, offentliggjort i Alcohol Treatment Quarterly og Journal of Health Promotion, blev det påvist, at Transcendental Meditation var to gange så effektiv til at hjælpe folk med at holde op med at ryge som de andre behandlinger, inklusive farmakologisk terapi, individuel rådgivning og udstyr til selvhjælp. Dette resultat er meget betydningsfuldt for de 25-30% af befolkningen, der ryger i dag.

Selv om jeg lærer Transcendental Meditation, vil jeg så ikke være nødt til at anstrenge mig for at holde op med at ryge?
 Svar

Dr. Krag: Jeg forventer ikke, at TM-lærere nogensinde beder dig om at holde op med at ryge. De underviser i Transcendental Meditation. Men hvis du regelmæssigt udøver Transcendental Meditation, forventer jeg, at du simpelt hen ikke vil være interesseret i at ryge. Mediter bare regelmæssigt og se, hvad der sker. Jeg spår, at du vil blive behageligt overrasket.

Jeg drikker gerne to kopper kaffe om morgenen. Skal jeg holde op for at lære Transcendental Meditation?
 Svar

Dr. Krag: Nej, men jeg anbefaler, at du venter til efter meditationen med at drikke kaffen. Med tiden vil du opdage, at du "behøver" eller ønsker mindre, ikke kun om morgenen, men også i dagens løb.