Transcendering

"Det er muligt for enhver at gå dybt indad og mætte sindet med indre lykke, med den ubegrænsede rene intelligens, der findes ved tankens kilde." – Maharishi Mahesh Yogi

 

Oplev det indre Selv

Når vi udøver Transcendental Meditation, oplever vi en tilstand, hvor sindet er fuldstændig stille og samtidig helt årvågent. "At transcendere" betyder "at gå ud over". Når sindet er gået ud over al aktivitet, opleves det indre Selv, som er perfekt fred, Transcendental Bevidsthed.

En analogi

Sindet er som oceanet - konstant i bevægelse på overfladen, men stille og uendelig kraftfuldt i dybet. Transcendental Meditation medfører, at man uden anstrengelse falder til ro i det tavse oceans dyb – man bliver genopladet af tilstanden af ubegrænset bevidsthed. Når sindet hviler, dæmpes åndedrættet og musklerne afspændes dybt. Sindet falder til ro, hinsides tankerne, på det mest stille, fredfyldte bevidsthedsplan – dit inderste selv.

Andre teknikker

Evnen til at transcendere under TM er det, der gør den fundamentalt forskellig fra alle andre teknikker. Disse indebærer altid enten koncentration (kontrol af sindet eller opmærksomheden) eller kontemplation (en aktiv tankeproces af en eller anden slags). På denne måde holder andre former for meditation sindet aktivt – hvilket faktisk hindrer transcenderingsprocessen.

Tag det
første skridt

Find et TM-center
eller ring på
70 130 230

En uanstrengt teknik

Personlig erfaring på dagen for indføring i TM:

"Uden at vide, hvad jeg kunne forvente, begyndte jeg at glide indad mod dybere og dybere planer af afslapning, som om jeg sank ned i min stol. Derefter oplevede jeg en kort tid, måske nogle få minutter, en stille indre tilstand uden tanker, blot ren bevidsthed og intet andet; derefter blev jeg igen bevidst om mine omgivelser. Det efterlod mig med en dyb følelse af lethed, indre fornyelse og lykke."